En ildsjæl fylder 80 år

10-09-19

Arne Hansen, der er ildsjæl i Dansk Afghansk Humanitær Forening (DAHF, tidligere Frederikshavns Multietniske Forening), kunne i sommer fejre sin 80 års fødselsdag. 

Forbindelsen til Afghanistan opstod gennem Arne Hansens møde med Sayed Olawi, der kom til Danmark fra Afghanistan i starten af 00’erne. Sayed, som er tidligere formand for DAHF, havde kontakt til den afghanske forening OLAWI (Organisation for Local Assistance Wellbeing and Improvement). En organisation der arbejder for at fremme bl.a. miljø, sundhedsvæsen og uddannelsessystemet i Herat. 

I 2011 startede Dansk Afghansk Humanitær Forening med at sende genbrugsudstyr til Herat i Afghanistan i samarbejde med Genbrug Til Syd. 

Sayed Olawi har det lokale kendskab til området, som det kræves for at forhandle med lokale myndigheder. Det har sikret, at de skoler, der får genbrugsudstyr fra DAHF, tilbyder gratis skolegang til fattige skolebørn, også piger. Arne Hansen, som i dag er kasserer i foreningen, beskriver selv udviklingsprojektet som godt, og udtaler, at der samarbejdes med ærlige folk. 

Det er Arne, der står for kontakten til Genbrug til Syd, og sammen med DAHF og sydpartneren OLAWI har han været med til at sikre fire containerforsendelser med bl.a. computere, skolemøbler, hospitalssenge og udstyr til krigsinvalider i Afghanistan. Sayed rejser hver gang til Herat for sammen med OLAWI at åbne containerne og se tidligere afsendt udstyr i brug.

Globalnyt har bragt et portræt af Arne Hansen, som du kan læse her:

https://globalnyt.dk/content/vore-boerneboerns-skyld

jazzandclassical.com