Landsbyskolen i Sareh Muctar

35 hænder ryger hurtigt i vejret. Kroppe springer op og ned på stolene. Tag mig! Tag mig! Tag mig! Den dag i december 2017, hvor Genbrug til Syd besøger landsbyskolen i Sareh Muctar i Senegal, er der fuld gang i skoledagen. Men bare et år forinden så situationen helt anderledes ud. Der var der hverken bygning, borde, stole eller lærer –  meget har heldigvis ændret sig.

Det tager en time i bil fra hovedvejen på smalle, hullede jordveje for at nå frem til Sareh Muctar – og det er en mærkelig udregningsmetode, for ingen af dem, der bor i landsbyen, har en bil. Enkelte ejer æsler og en vogn, der kan spændes for, og de allerfleste kommer alle steder hen til fods. Det gælder især børnene, og det er også grunden til, at børnene ikke kom i skole.

Når skolen er for langt væk

”Vi kom hertil og så, at børnene ikke gik i skole”, fortæller Aly Mansareh, der er projektleder i COLUFIFA, den lokale bondeforening, der som en del af deres arbejde modtager brugt udstyr fra Danmark støttet af Genbrug til Syd. COLUFIFA organiserer bønder i hele den sydlige region i Senegal, samt i nabolandet Gambia. De hjælper blandt andet bønderne med undervisning i bedre dyrkningsmetoder. På grund af deres projekter med bønderne, kommer COLUFIFA tit i landsbyerne og kender derfor de lokale udfordringer. Og Aly så altså, at der i Sareh Muctar manglede en skole.

”Der var simpelthen for langt til den nærmest skole”, forklarer Aly. De mange kilometer, der ville skulle tilbagelægges til fods, betød, at børnene på 6-10 år slet ikke kom i skole. ”Men når de først har fået deres grundskoleuddannelse, så er de blevet større, og så kan de fortsætte deres skolegang i skolen lidt længere væk”, siger Aly. Derfor syntes COLUFIFA, det var vigtigt at få oprettet en skole til de mindste børn i Sareh Muctar. Heldigvis var deres danske partner, Cykler til Senegal, helt enig.

Dansk støtte til Sareh Muctar

COLUFIFA fortalte Cykler til Senegal om behovet for en skole i Sareh Muctar. Den danske forening, der har mange aktive frivillige, fik hurtigt samlet penge sammen til at kunne bygge en skolebygning i landsbyen. Et stampet jordgulv, fire murstensmure og et bliktag stod nu klar: Et enkelt klasseværelse med plads til alle landsbyens børn. Kort efter modtog COLUFIFA en container fra Danmark, her i var der blandt andet skoleborde og –stole, som danske skoler ikke længere kunne bruge, men som passede helt perfekt til skolen i Sareh Muctar.

Indbyggerne i Sareh Muctar er bønder og lever af, hvad de kan dyrke på deres marker. I et land som Senegal betyder det hårdt arbejde og desværre også stor fattigdom. Og det betyder familier, hvor det vigtigste er, at der er mad nok og hvor der ikke er overskud til byggerier eller store udgifter i forbindelse med skolegang. Derfor betyder det alverden, når en landsby som Sareh Muctar får bygget en skole og når der kommer skolemøbler fra Danmark. For det giver børnene en mulighed, som de ellers ikke ville have haft.

En lærer kommer til byen

Bygningen stod færdig og møblerne var på plads, men der manglede stadig en lærer, før børnene kunne begynde i skolen. COLUFIFA gik i gang igen. Denne gang gik de til den lokale regering, som de fortalte om projektet. Bygningen og de nye skoleborde og –stole fra Danmark blev brugt til forhandling – for nu skulle de have staten til at sende og aflønne en lærer til landsbyskolen. Og det lykkedes.

Amadou Kandé kom til Sareh Muctar i august 2017. Han er født og opvokset i Senegals hovedstad, Dakar, hvor han også har taget sin læreruddannelse. Efter endt uddannelse i Senegal, bestemmer staten, hvor man skal arbejde, og Amadou blev altså sendt langt væk hjemmefra og til Sareh Muctar. Han er glad for at være der. Det er tydeligt, at Amadou går op i, at børnene får en god uddannelse: ”Det er dem, der skal udvikle vores land”, forklarer han alvorligt. ”Og for mig er det vigtigt, at det er ligegyldigt, om din familie er rig eller fattig. Du skal stadig have mulighed for at blive noget”, siger han.  

Så nu har Sareh Muctar en skolebygning, stole at sidde på, borde at skrive ved og en lærer. Trods fattigdom betaler forældrene for hæfter og blyanter til børnene.

”De her børn har også ret til en chance i livet”

Der er helt stille i klasselokalet og alle børnene holder deres kridt oppe i luften med strakt arm, som Amadou har bedt dem om. Så kommer spørgsmålet fra Amadou og eleverne kaster sig ned over de små tavler og skriver svaret. Bang, siger det, når de vender tavlen med forsiden ned mod bordet, for at vise, at de har skrevet deres svar. Da alle tavler ligger på denne måde, spørger Amadou: ”Hvem vil give mig svaret?”. 35 hænder ryger hurtigt i vejret. En pige bliver valgt og går stolt op til tavlen, hvor hun skriver regnestykket og resultatet op.

Sådan så skolen i Sareh Muctar ud, da Genbrug til Syd besøgte den i december 2017. Bygget for dansk indsamlede penge, udstyret med danske skolemøbler og fyldt med begejstrede senegalesiske børn. ”De her børn har også ret til en chance i livet”, slutter Amadou af med at sige til os. Børnene sidder på det tidspunkt i stilhed ved de danske borde, på de danske stole og er i fuld gang med at skrive pæne sætninger på fransk i deres hæfter. Og der er ikke noget at være i tvivl om: Børnene i Sareh Muctar kan nu få en uddannelse og med det får de mulighed for et bedre liv.